Afsløring i Simrishamn

19. Juli. Simrishamn - Simrishamn. 0 sømil

Så oprandt dagen, hvor Ama'r Krokodillen sprang ud af kahytten og afslørede sin sande identitet for omgivelserne.

Læg særlig mærke til aller sidste bid af klippet, hvor et svensk ældre lystsejler-ægtepar kommer hamrende ind i kajen. Vi havde så travlt med at beundre det nye navn, at vi ikke så dem komme sejlende, og de havde så meget fart på at kajen fik et ordentligt hak. Efterfølgende gav manden os en præstation udi tilsvining af de danske evner indenfor motorbyggeri, som var Stig Helmer værdig. Han havde tilsyneladende en dansk motor som var gået i udu, og kunne derfor kun gå ind for sejl. Vi undlod den oplagte bemærkning om at nogle nationer åbenbart var bedre til at sejle end at bygge motorer og vice versa.

I diplomatiets navn forblev konflikten blandt besætningen ombord på den ellers fine Maxi Magic vi pludselig havde fået som naboer. Måske skyldes den pludselige opkomst af svenske naboer vores nye venskabs-underbukseeksperiment. Vi lod være med at gå yderligere ind i eksperimenter med underbukser og venskabeligheder.

Som få sikkert har vist, er vi i virkeligheden udstedt af hendes Majoritet Johnny Margrethe den Fanden af Danmark på hemmelig mission for at inspicere den post-kolonielle udvikling i de nærtliggende områder, der førhen var under dansk administration. Det må siges at gå glimrende. Simrishamn er et godt eksempel på et lokalsamfund, der både har formået at udvikle sin egen identitet, politiske struktur og samtidig har bevaret historiske bånd til kolonimagten gennem lokal folklore og lign.

Eksempelvis er koden til at komme ind overalt i havnen "1658". Hertil knytter sig en anekdote som havnefogeden angiveligvis elsker at fortælle danske lystsejlere. Vi kender vel alle historien om hvordan Roskildefreden blev indgået og Skåne, Halland og Blekinge blev frigjort fra den danske administration. Dette lille fif med at berette historien om en løsrivelse, som følge af et eksternt pres på magthaverne, er god basisfolklore og det første skridt mod en internt konsistent kulturel selvforståelse. Det må siges at være opnået i Simrishamn.

Resten af dagen gik i dejligt stille og roligt tempo med at planlægge ruter på søkort, inspicere indkøbsområderne (her er en fantastisk nostalgi-butik med alskens rod og skrammel, som man kan snuse rundt i!!!), være på stranden (fantastisk strand forresten), optage lyde fra en fantastisk knirkende bro på vores havnemole, løbe en tur ind i det bakkede landskab og spise på strandrestaurant.

Imorgen sætter vi kurs nordpå mod Åhus, med håb om at komme op til skærgården om et par dage inden vi skal til at vende krokodillegabet hjemad.