fredag den 29. juli 2011

Slutspurten part #2

Så er Ama'r Krokodillen hjemme. Næsten da.




Efter en tur fra Skanør til Sundby på 27 sømil, hvor vi tog en lille deroute under Øresundsbroen og tilbage igen, lagde vi til i Sundby og Kaptajn Hau bedrev en flot havnemanøvre med at gå ind for sejl.




Dagens sejlads bød på masser af dejlig modvind, kryds-sejladser og underlige kastevinde udfor Ama'r Strandpark.

Efter en hurtig 'dagen ret' fra Restaurant Sundby Sejl - kotelletter i fad (med baconstykker) paprikasauce (med baconstykker), kartofler og tomatsalat (desværre uden baconstykker) - var vi så godt som færdige og kunne kun lige akkurat møfle os hjem til Trægården med det mest nødvendige oppakning.

Sørgeligt at slutte en dejlig ferie, men også utrolig dejligt at være hjemme igen i vores yndlingslejlighed. Der går nok et par dage med at klø sig selv bagi, se film og generel hulestemning på Trægården 16 inden vi kigger ud i verden :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar