mandag den 18. juli 2011

Skibsklokker og venskabsflag

Mandag d. 18.07.2011: Vind: S - SV Vindstyrke: 6-7 m/s. 88 sømil

Simrishamn kl 22.40



Vi startede dagen i en secondhand skibsforretning i Yby, - en ren Aladdins hule af gamle ting og sager til alskens typer af både, og vi kom ud derfra hele 2 skibsklokker rigere (og en hel del svenske kroner fattigere).


Så nu har Amarkrokoen fået sin egen fine messingklokke, så der kan ringes til skafning og andet godt (?). Den anden klokke er til samme formål, bare på Susannes arbejde (?!).

Vi har nu tilbagelagt ialt 88 sømil, og er ikke langt fra destinationen; Blekingegården, som starter på den anden side af Hanöbugten.



Undervejs har vi lært mange ting, herunder betydningen af venskabsflag. Vor sejlads i dom svenskan farvatne har hemmelige dimensioner som vi ikke vil røbe endnu, men vi kan indtil videre afsløre at de er har et snært af diplomatisk karaktér. Vi har derfor besluttet at afprøve et venskabsflags-eksperiment, som en art social intervention i det svenske havnemiljø. Om det bringer målbare resultater vil tiden vise. I følgende video er det nye venskabsflag hejst og bliver præsenteret ved Kaptajn Hau.




1 kommentar:

  1. Sjovt at I fandt de to skibsklokker i sådan en butik som I bare stødte på, på jeres tur. Hvad måtte I give for jeres skibsklokker?
    Går dog udfra at de er billigere end de skibsklokker man kan finde i Danmark f.eks. på http://skibsklokke.dk/ ??

    SvarSlet